INDIVIDUEL TERAPI 

Hvorfor gå i psykoterapi?

Psykoterapi er en mulighed, når vi møder udfordringer i alle livets aspekter. 
Nogle udfordringer er akutte i form af sygdom, dødsfald, skilsmisse, stress eller afskedigelse, mens andre skyldes problemer i opvæksten og usunde familiemønstre. Problemer som over tid kan medføre lavt selvværd, depression og dybere psykiske vanskeligheder.

Psykoterapien tilbyder et sikkert rum, et privat og personligt fristed, hvor du kan lægge dine følelser og tanker frem til refleksion, så nye indstillinger og tillid til dine egne muligheder efterhånden kan vokse og livet kan leves mere helt og kreativt. Psykoterapi handler om dig. I terapien udforsker vi sammen dit liv på godt og ond. Vi skaber en mulighed for, at du finder nye og andre veje til et mere kreativt liv frem mod dine indre lyster og behov. Selvom du har en familie eller gode venner, som du kan tale med, er det ofte lettere at tale med én, der står helt udenfor og som ikke er personligt involveret i dine problemer.

Hvad kan du forvente hos mig….?

Når du vælger at gå i terapi hos mig, vil du blive mødt af åbenhed, nærvær og kontakt. Det er mit mål og mit ønske, at vi sammen kan skabe et rum, som er præget af kreativitet, håb og tillid til, at de vanskeligheder og spørgsmål, du kommer med, kan blive belyst og bearbejdet på en måde, som medfører mere indsigt og større frihed for dig. Frihed til at træffe de valg og de beslutninger, som giver dig tilfredshed og følelsen af, ”at du bliver herre i eget liv”.

En terapisession varer normalt ca. 90 min.

Pris for en session på 60 minutter er 700 kroner
Pris for en session på 90 minutter er 900 kroner